Som beboer kan du kommentere på alle nyhederne - og du er velkommen til det!
Hvis din kommentar er rettet til bestyrelsen, bør du kontakte os direkte for at få svar, da vi ikke kommenterer på en evt. debat omkring beboernyhederne.
Vi opfordrer dig til, at du også tilmelder dig vores nyhedsbrev, så du modtager de nyheder, vi fra tid til anden sender pr. mail. Du tilmelder dig nyhedsbrevet ved at sende bestyrelsen din emailadresse.
(evt. klikke på 'Tilmeld Nyhedsbrev' ovenfor til højre ?)
21-01-2013
Ny hjemmeside
Kære naboer - så er vi ude i det virtuelle univers og har fået egen hjemmeside. Bestyrelsen håber I vil gøre brug af den og videreformidle siden til venner og bekendte. Del siden på Facebook.
Hvis I har foreslag til forbedringer, hører vi gerne fra jer.
På gensyn!
23-December-2015
Husk vinter-opgaver
Forberedelse og opgaver ifm. vinteren er vigtige at have i erindringen. Det bliver hurtigere mørkt og der kan falde meget sne samt være risiko for frostgrader.
Bestyrelsen anbefaler at man bruger alternative tø-midler i stedet for vejsalt. Traditionelt vejsalt nedbryder fliser og beton, og det går ud over planterødder, sætter rander på fodtøjet samt kan belaste grundvand, søer og vandløb i området.
Du kan bruge andre mindre skadelige tø-midler som CMA (Calcium Magnesium Acetat / ”Ice & Dust Away”) eller kaliumformiat (”Viaform”) som er lige så effektive og langt bedre for miljøet. De to produkter kan i øvrigt opløses i vand og sprøjtes eller fordeles med vandkande.
Supplér gerne og benyt sand og grus som afslutning på snerydningen.
06-April-2016
Husk forårs- og efterårsopgaver
Facader og sokkel:
Undgå stort varmetab ved at kontrollere facader og mur for revner og mangelfulde fuger. Vejr og vind kan have påvirket facaderne, hvilket kan medføre andre skader.
Undgå sætningsskader ved at kontrollere for revner og afskalninger på sokkel. Soklen sikrer imod fugt og skadelige salte, hvorfor revner m.v. skal laves hurtigt.
Vinduer og døre:
Opnå længere levetid og forhindre varmetab ved periodisk at smøre hængsler og hasper samt glideskinne/andre smådele på vinduerne og døre.
Vask alu.ramme og udvendige rammer når vinduerne alligevel vaskes og pudses.
Rengør vinduesrammer og karm et par gange årligt med en klud, rigeligt lunt vand og en smule universalrengøring. Tør efter med en tør klud.
Vask rammerne, før du vasker vinduerne, og vask vindueskarmen efter, du har vasket vinduerne. Dæk karmen af med f.eks. et par udlagte viskestykker/tørre klude, hvis den ikke skal vaskes, så den ikke bliver beskidt.
Tagrender og nedløb:
Sikre alle tagrender tømmes og er intakte og samlinger i orden. Fjern blade, grene, skidt og møg m.v. (udlæg evt. bladfang i tagrender)
Rens sandfang (dvs. overgangen imellem nedløb og brønd) for bl.a. sand, jord, skidt og møg etc., herunder også riste og brønde, så vand kan ledes væk.
Disse opgaver bør gentages i sen-sommeren inden efterårets komme!
Den 25. maj 2018 trådte databeskyttelsesforordningen (GDPR – General Data Protection Regulation) i kraft.
Forordningen er suppleret af en dansk databeskyttelseslov, som træder i kraft samme dag, og erstatter den tidligere persondatalov,
hvis principper dog i høj grad føres videre sammen med de nye regler.
Lovgivningen finder anvendelse på andelsboligforeningers behandling af personoplysninger, og det er bestyrelsen, der skal sørge for, at reglerne bliver overholdt.
Hvis man ønsker at vide mere om databeskyttelsesreglerne, henvises til Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk, som har en række frit tilgængelige vejledninger.
Privatlivspolitik